Debatten DR2 – Råd til det hele?

Det er snart folketingsvalg og i den forbindelse blev der i aftenens udgave af Debatten på DR2, som er et totalt yndlingsprogram, debatteret hvad det økonomiske råderum skal bruges til – Velfærd eller noget andet.

Inden vi starter sådan for alvor så kan jeg afsløre at svaret på spørgsmålet i overskriften får du nederst i indlægget, har du travlt så er du velkommen til at scrolle ned – Jeg skal samtidig spare dig for en komplet introduktion af persongalleriet, det er simpelthen for anstrengende.

Første runde og en battle mellem pensionisten Jørgen, Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet og Jacob Jensen fra Venstre – Så langt så godt.

Jørgen har ordet til at begynde med, og herefter remser han alle de forringelser op, der er lavet på det vi betegner som velfærdsområdet gennem de seneste mange mange år, og slutter af med konklusionen at al snak om kernevelfærd ikke har været ret meget andet end tomme ord – så langt knapt så godt.

Så blev det Jacob Jensens tur til at svare på spørgsmålet “Er det rigtigt at der er skåret ned på velfærden gang på gang?” – Og det er muligt at Jacob Jensen havde regnet med at det var Mattias Tesfaye der skulle i ilden først, for det virkede som om han talte mest med sig selv – “Det er noget vrøvl” sagde han og begyndte at vrøvle om hvor mange penge der bliver brugt på den fælles velfærd samlet set, i dag, rekordmange og det at bruge mange penge på velfærd jo ikke er et mål i sig selv – Det kan han jo ha’ ret meget ret i, ligesom det, ikke at bruge ret mange penge på velfærd til gengæld er lidt af et selvmål og så står den jo 2-0.

Da Jacob Jensen kom til hægterne og tilbage til virkeligheden blev han dog ret hurtigt enig med sig selv, og sådan set også med Jørgen, om at der godt nok er lavet helt utroligt mange reformer, og de fleste stod Jacob Jensen og venstre selv bag, men at Jørgen også måtte forstå, at havde det ikke været for gennemgribende reformer, og årtier med besparelser, så havde vi da aldrig nogensinde, haft pengene der skal til for at lappe et så nedslidt velfærdssystem – Og så begyndte jeg pludseligt at savne Martin Geertsen.

Heldigvis skulle også Mattias Tesfaye stå på mål for de mange nedskæringer – Her gik spørgsmålet mere i retning af “Kan man forvente at en socialdemokratisk regering rent faktisk vil gennemføre hvad man vil opfatte som venstreorienteret politik” eller om det er lige fedt hvilken blok man stemmer på – Mattias havde ikke så meget at sige og det forstår man sådan set godt, det er jo en lidt svær situation at forklare sig ud af og hvis man er socialdemokratisk anlagt må årene med Bjarne og Helle stadig få tæerne til at krumme – Han slap også lidt billigt mest af alt fordi Jacob Jensen insisterede på at blive ved med at vrøvle.

De næste gæster var chefen for Berlingske Media koncernen Anders og en fyr fra fagbevægelsen eller sådan noget, han hed i al fald Michael og de var bestemt ikke enige – De talte også om to vidt forskellige ting ham fra fagforeningen talte om mennesker, ham koncernchefen talte penge og om at privatisere endnu mere af den offentlige sektor – “Det er altså bare en helt forkert diskussion” sagde Anders Krab-Johansen og det er jeg helt enig med ham i – Jeg tror sgu også at de pensionister der har arbejdet hele deres liv og nu ikke kan få noget som helst hjælp, i en tid hvor vi aldrig har været rigere, må overveje om det var det værd – Det må Mattias Tesfaye nok hellere svare på.

“Siden 2009 er der skåret over 30.000 stillinger væk i kommunerne, det kalder jeg altså ikke velfærd….” Han så ud som om han ikke rigtig selv troede på det ham fagforeningsgutten – han gentog nemlig, “30.000 færre ansatte i kommunerne efter reformerne i ’09 og i ’14″…

“Jeg tror ikke på det tal der” – Sagde Anders Krab-Johansen og Jacob Jensen fulgte op med at være meget enig og mente ikke at det drejede sig om kommunalt ansatte overhovedet :

For mig at se handler det her overhovedet ikke om at måle hinanden på hvor mange milliarder vi kan bruge, for når vi har et budget på 1000 milliarder, så er det ikke det om vi bruger 1000 eller 1005 milliarder, så er det måden vi bruger dem på og det vil jeg gerne måles på, hvad får vi ud af det? Derfor synes jeg det er ærgerligt når diskussionen også i det offentlige rum altid tager udgangspunkt i den laveste fællesnævner. For der er jo tusindvis af operationer og behandlinger i sundhedsvæsnet hver eneste dag…

Altså jeg ved ikke om det gav mening? Hvis du har læst mere end en gang og du stadig så ikke helt forstår det så giv det lige et forsøg mere, hvis du har læst det igennem mere end tre gange så bare giv op – der er nok ikke nogen dybere mening med det – men spændende er det da hvor mange af de 30.000 manglende kommunalt ansatte der udførte operationer og behandlinger sådan ellers.

Hvis Jacob Jensen ikke vil måles på hvor mange milliarder han bruger men hellere vil måles på hvad vi har fået ud af dem er svaret så ikke cirka 30.000 færre kommunalt ansatte og et par helikoptere?.

Hvis du nogensinde har overvejet hvilke kriterier Venstre har for at udvælge de personer der skal repræsentere partiet og deres politik i den offentlige debat – så fik du svaret denne aften, der er ganske simpelt ingen, det blev helt evident da Bo Berger troppede op.

Jeg kunne komme med mange eksempler på hvorfor Bo Berger må kandidere til at være den mest ignorante deltager i Debattens historie men det behøver jeg heldigvis ikke, det stod han nemlig helt selv for – Altså hvis man kan få Pernille Skipper til at fremstå som den fornuftige og ansvarlige part i en debat, så skal man nok overveje om man ikke skal nøjes med at melde sig helt ud af politik.

Pernille Skipper lignede til tider en der ikke helt troede sine egne ører og rent faktisk hørte det hun hørte – Cirka hver gang Bo Berger kom til at sige noget, det virkede heller ikke som han var bare tilnærmelsesvis tæt på at vide hvad han talte om – og det er ikke så godt.

Du er jo komplet idiot sagde Skipper til Bo Berger, på en lidt pænere måde selvfølgelig, men han var selv meget enig, han nikkede i al fald til brillerne var ved at falde af og så må der jo være noget om snakken.

Han understregede Pernille Skippers implicitte hypotese ganske fint ved at forholde sig til spørgsmålet “Når mennesker der oplever at daginstitutionerne er nedslidte, at skolerne ikke fungerer ordentligt, at gymnasieeleverne ikke føler sig godt nok undervist – tager de bare fejl så?”

Ja – for lad mig tage udgangspunkt i en artikel eller reklame fra 3F de kører omkring 1992 og hvor godt vi havde det – Altså prøv lige at kig på hvad arbejdsløsheden var 1992 i forhold til i dag, den er meget lavere i dag end den var dengang, alting var ikke bedre tidligere, vi har bare en tendens til at når vi går og husker på hvordan vi havde det tidligere så var det hele meget bedre, uagtet at det faktisk er blevet meget bedre.

Bo Berger

Nu ved jeg ikke helt hvor mange procentpoint Lars Løkke er villig til at sætte over styr sådan lige op til valget men helt ærligt – Hvis det der, er det mest intelligente svar man kan komme op med, på et så dybt hamrende alvorligt spørgsmål, fortjener man vel næsten ikke taletiden.

Det kan godt være at Bo Berger har ret når han siger at det hele var noget lort i 1992, jeg kan ikke sige ham imod, vi havde simpelthen så travlt med at drikke Bacardi Limon til lyden af Nirvana imens vi fejrede europamesterskabet i fodbold at.. nårh nej det var vidst ret fedt, vi hyggede os da meget godt og det på trods af alle de arbejdsløse der løb rundt over det over det hele – Fraregnet det, var det da afgjort tæt på at være nogle forfærdelige tider det er helt sikkert.

Vi kan til gengæld ret hurtigt blive ret enige om at stort set det eneste der er sket i forhold til de vuggestuer, børnehaver, skoler og det gymnasium der befinder sig i den kommune jeg bor i, er at de er blevet 27 år ældre, så er det meget muligt at det forholder sig helt anderledes nede i Favrskov Kommune hvor Bo Berger hærger – Men her er det ikke noget at råbe hurra for.

Nu var det heldigvis ikke et Bo Berger show og det var blevet tid til at vende pensionsudspillet, Mattias Tesfaye fik sagt så lidt første runde at han fik endnu en mulighed og til at debattere pension havde DR også fundet en folkeskolelærer frem fra gemmeren, Jonas. Folkeskolelæren syntes at det var smart at gøre noget godt for nogle andre og havde det helt fint med en lavere pensionsalder for dem som er så heldige at de ikke længere kan arbejde, han var bare oprigtigt ærgerlig fordi folk skændtes på Facebook over hvem der har det dårligst.

Faktisk mente Jonas at der var alt for mange tal at tage stilling til og han ville gerne tale om noget andet, han mente dog at pensionsalderen skulle forblive status quo eller sænkes, det tror jeg Mattias Tesfaye var nogenlunde på kant med, han løb nok bare tør for milliarder før Jonas gjorde.

Det var der en årsag til, forklaringen kom Jonas selv med og det viser sig at der er en markant fejl i den regnemodel finansministeriet og socialdemokratiet har brugt i forbindelse med udspillet, det forholder sig nemlig således at Jonas’ far, som er efterlønner, har opretholdt en ikke ubetydelig besparelse for Jonas’ arbejdsplads, en folkeskole, ved igennem en lang, men ikke nærmere bestemt årrække, at passe Jonas’ børn når de var syge, og dermed kunne Jonas stadig passe sit arbejde – Og den slags mørketal er useriøse!

Jeg tror jeg forestiller mig at Jonas måske er matematiklærer men det er bare et skud i tågen – måske ikke, under alle omstændigheder måtte Jonas vige pladsen for Kim Edberg Andersen, han er fra Dansk Folkeparti, Joachim B Olsen som kommer fra Team Danmark og Bo Berger – Noch einmal.

Forløsning! – Dagens helt, lige der ud af ingenting og heldigvis for det for Bo Berger sad stadig fast i 90’erne og Joachim B var lige ved at få held til at læse op af sine papirer – og hvis han først når dertil så ved vi jo hvor svært det er at komme i kontakt med ham igen.

Tilbage stod Kim Edberg Andersen og sagde alt muligt helt vildt rigtigt, ikke bare almindeligt rigtigt men også oprigtigt rigtigt og det var ret fint. Kim tager ubetinget titlen som dagens guttermand numero uno .

Desværre skete der det som der altid sker når man endelig føler at man har en fest og det hele kører, så banker det på døren og fordi man hygger sig lidt for højt, er der en eller anden der har fået ondt i røven og ringet efter en radikal – Denne gang var det Sofie Carsten Nielsen som lidt forvirret væltede ind i debatten og Tesfaye så nærmest groggy ud fra begyndelsen, hun var også en anelse uhm.. konfrontatorisk.

Sofie startede ud med at give Mattias Tesfaye skylden for stort set alt hvad der er gået galt siden, ja lang tid siden, hvorefter hun roste sig selv for at være årsagen til at der nu, heldigvis og langt om længe er råd til at rette op på det – Det efterlod en Mattias Tesfaye endnu mere groggy, mere end han var til at starte med, det var ikke nok til at få Sofie Carsten Nielsen til at gå ned i kadence, hun fulgte lynhurtigt op med at kalde pensionsudspillet for en dårlig plan, for som hun sagde “Jeg kender jo ikke planen – vi ved jo ikke hvad den går ud på”.

Sofie var mest bekymret for finansieringen, det er sådan set naturligt nok og selvom Tesfaye lovede at den var god nok var Sofie stadig bekymret, jeg tror de begge havde glemt alt om Jonas’ far, ham efterlønneren, som havde afsløret et kæmpe økonomisk potentiale i de mørketal fra tidligere.

Så var det Skippers tur igen, desværre måtte hun undvære Bo og tage til takke med en dame der – Ja hun blev introduceret som Direktør for et plejefirma, tidligere politiker for venstre og byrådsmedlem, uanset hvad så hed hun Vibeke Haaning, hun er sikkert kendt eftersom hun har deltaget før, hun var helt ny for mig.

Hun fik spørgsmålet “Har danskerne overordnet grund til at være utilfredse med den velfærd de får i dag?” og så lagde Vibeke ellers fra land med at fortælle hvor privilegeret hun er, hun havde blandt andet rejst rundt i verden og set hvor dårligt de har det andre steder og når man virkelig har brug for hjælpen i Danmark – så er den der.

Vibeke syntes også at der havde været utroligt mange kloge indspark i løbet af aftenen og så blev jeg faktisk i tvivl om hun overhovedet havde lyttet med, herefter kårede hun Anders Krabbe som dagens bedste, og så blev jeg lidt mere i tvivl om hun havde lyttet med – “Det går jeg ud fra at vi er nogenlunde enige om” sagde hun og så blev selv Pernille skipper i tvivl om Vibeke havde fulgt med.

Man kan sige meget om Vibeke, men det klarede Pernille Skipper fint og for anden gang i løbet af aftenen fik hun en venstre politiker til at fremstå totalt ude af trit med virkeligheden.

Og hvad skal man overhovedet mene om en tidligere liberal politiker der nu lever af at sælge velfærd til de borgere som allerede har betalt for den pleje de behøver, det har de gjort gennem et helt liv med hårdt arbejde, så jeg ved ikke helt hvor debatten overhovedet er opstået – det er fandeme for langt ude – helt seriøst?

Man sidder jo bare og venter på at Clement bryder ud i grin og siger noget i retning af “Ej, det var altså bare fis – Tag godt imod vores næste gæst i aften, som er intet mindre end en voksen”.

Det skete ikke, til gengæld var der atter plads til et tidligere setup, fagforeningsgutten Michael, min nye helt Kim Edberg Andersen, Joachim B Olsen med en meget lille stak papirer og så Anders Krab-Johansen fra Berlingske.

Hvis man skal være helt fair og det skal man altid bestræbe sig på, så begik Clement et karaktermord på fagforeningsfyren fra første spørgsmål af, hvor mange mennesker i kongeriget ville mon være i stand til, på stående fod og uden varsel, at redegøre for hvordan man ville håndtere en eventuel fiktiv lavkonjunktur skråstreg finanskrise, et eller andet sted ude i fremtiden – Og så på under 30 sekunder, det er godt nok et udlæg til den lidt vilde side vil jeg mene.

Det kunne han naturligvis ikke svare på og selvom Clement prøvede at spørge en gang til nu bare med en lille finanskrise som scenarie, kunne Michael ikke formå at omsætte de yderligere 10 sekunder til at komme op med en holdbar løsning på en i øvrigt usynlig ikke eksisterende krise – og så gik turen videre.

Heldigvis gik den til Kim Edberg Andersen og på en eller anden måde fik han igen sagt noget der var vildt rigtigt, faktisk så rigtigt at Sofie Carsten Nielsen afbrød alt og alle for at erklære sig totalt enig med Kim og understregede, at havde det ikke være for Socialdemokratiet, så havde hun faktisk ment det der, som Kim Edberg Andersen mente, men altså bare for lang laaaang tid siden.

Anders Krab-Johansen mente omvendt at Kim Edberg var “Lidt trist at høre på” – Som Anders sagde “Hvis man er rimelig fornuftig” og her tror jeg faktisk han mente sig selv og fortsatte “Så ved man at man i de gode tider skal man gøre klar til det bliver dårligt igen” og så gik han ellers i gang med at fortælle hvordan man bliver en dygtig politiker, Vibeke lignede bestemt en kommende kernevælger og hun var drøn enig med Anders i det hele, de var faktisk alle sammen helt enige, og det blev for meget for Joachim B Olsen.

Altså det vi står og diskuterer her, det er det der er så absurd, det er store milliardbeløb vi hører om her, men det er jo promiller i det samlede budget. Altså jeg står her og siger at for hver gang vi bruger 100 kr i dag så vil jeg bruge 99.80kr – Pernille Skipper vil gerne bruge 100.80 kr, og så kan vi da godt stå og bilde folk at det gør en kæmpe forskel, men det gør det bare ikke fordi vi i forvejen bruger milliarder.


Nu har jeg hverken en bachelor i samfundsøkonomi eller en far på efterløn, men jeg har da til gengæld svaret på spørgsmålet i overskriften – Har vi råd til det hele?.

Jeg har hermed fornøjelsen at præsentere en helt fin og finansieret plan for alle de grupper som har været debatteret, den er ikke engang hemmelig så Sofie Carsten Nielsen kan være helt rolig, det er ikke en helt dum plan, hvis jeg selv skal sige det og det skal man ifølge Anders Krab-Johansen.

Det eneste det kræver er at Pernille Skipper er indstillet på at bruge lidt flere penge hvilket, jeg som udgangspunkt, ikke anser som værende den store udfordring, og hvis vi så samtidig kan få LA til at holde lidt igen med forbruget i deres udspil, så er vi ved at være der.

Det er helt simpelt, det siger sig selv, for hvis bare Pernille skipper vil bruge 102.80 kr og Joachim B og Anders Krab-Johansen vil kæmpe lidt for at vi nøjes med at bruge 98.80 og tager udgangspunkt i de nationale budgettal så ender estimatet på det fremskrevne anslåede råderums-beløb, så vidt jeg løseligt kan regne mig frem til, i omegnen af 45.650.000.000 og helt ærligt, hvis det ikke er nok, så finder vi nogle flere – Ellers ringer vi til Jonas’ far.

Så er der rundt regnet 15 mia til de ældre, 15 mia til at opkvalificere og hjælpe de som trænger og 15 mia til børnene & ungdomsinstitutionerne – Så er der selvfølgelig ikke så meget tilbage til de 60.000 fattige børn, men dem var der alligevel ingen der gad at snakke om.

Måske vi kunne flyve en delegation med Kristian Jensen i spidsen, til Dubai, forklare dem problemet med SKAT og refusion og 60.000 fattige unger og kræve at vi som kompensation, i en periode på 21 år, årligt kan sende samtlige fattige unger på et all inclusive ophold uden beregning, det svarer nogenlunde til det beløb de skylder i SKAT og så er problemet jo sådan set løst, for hvis man rejser sydpå hvert år er man jo alligevel ikke sådan rigtig, rigtig fattig.

Nok om det, det er ikke helt tid til valg endnu men indtil da – Ha det lækkert 🙂

About the author: rndm.me

Ghostwriter & Super-influencer.... Ånderkover!