Panda’er, Spørgetime & homofobi

Jeg er oprigtigt forvirret, der er for tiden en debat omkring smædesange fra tribunerne i dansk fodbold, det viser sig at FC København har en fodboldspiller ved navn Fischer som er så homoseksuel at de andre klubbers fans synger om det.

Fischer selv syntes det er noget fis for selvom han har en kæreste er det overhovedet ikke en mand – Det er en hende og hun er for øvrigt ret pæn i det, i dag findes der vel heller ikke den fodboldspiller, der med selv et halvsløjt bundniveau ikke har en lækker kæreste, det var i gamle dage fodboldspillere havde grimme kærester, før de blev multimillionærer.

Jeg hader fodbold…. Eller det er helt forkert, jeg bryder mig meget utroligt meget lidt, om den måde fodbolden har udviklet sig på, inklusiv fan-kulturen – Eller mangel på samme er det vel nærmere. Nu skal man i sagens natur passe på med at nedgøre andre i al almindelighed, og dem der er tatoveret i hele hovedet, og kun kan synge sange med et maksimum på to stavelser, for at kunne følge med, i særdeleshed, så det gider jeg ikke.

Men det åbner da op for en interessant debat i grunden, hvad kan man tillade sig at synge på et stadion?

Må man synge noget som helst nedladende om modstanderens hold eller enkelte spillere? Og hvis ja, hvor går grænsen så? Hvis nej hvad må man så synge?

Hvis man ikke må synge at han er gay så er det jo mest fordi det påvirker alle dem som ret beset er homoseksuelle, må man så synge: “Fischer han er heteroseksuel hans kone er model, ku’ ikke bli’ det selv – Fischer han er super hete-ro – men ikke særlig go, fra bænken sku han glo’ – Det er jo også på alle mulige måder nedladende selvom han ikke længere homo men hetero?

Tænker at det faktisk slet ikke klæder voksne mennesker specielt meget at synge noget der er direkte hadsk – måske de begrænsede fodboldfans løb tør for humor og måtte ty til andre mere ekstreme ytringsformer, en ting er, hvis man i kampens hede, kommer til at råbe noget man måske, under andre omstændigheder ikke ville gøre, og så til en sang som jo er konstrueret med et formål?

Jeg ved det ikke, jeg ser ikke fodbold, jeg kender ikke Viktor Fischer og jeg synger ikke smædesange med homofobiske undertoner til lyden af lav IQ og stortrommer hver weekend, men jeg har da en løsning på problemet, det er jo derfor vi har lavet bloggen til at starte med, leckere Lösungen für alles som man siger.

Den nemmeste løsning ville jo klart være hvis Viktor Fischer nu blev erklæret bøsse, så ville man jo nærmest se sangene som en hyldest, men jeg tænker at det ville være en lorteløsning for både Viktor og hans nuværende kæreste som jo helt sikkert ville blive ked af det.

Så i stedet for den nemmeste løsning må vi nok ty til den bedste løsning, som jo i alt sin enkelthed går ud på at holde lidt mere med os selv og hade alle andre lidt mere mindre – så har vi en fin balance mellem nutidens voldsparate fodboldpsykopater og datidens halvsløje mænd med klaphat og mavebælte.

Det skulle slet ikke handle om hverken fodbold eller fobier for folk er jo gået PANDA AMOK! og det er en vigtig samfundsdebat der pågår i forbindelse med hele det her panda-halløj.

Jeg absolut elsker pandaer, det er et super duper nuser dyr, altså af et dyr at være, men når det så er sagt så magter jeg ikke lige det der med Kina, politik og alt muligt andet, så hvis du vil læse noget bevinget vedrørende panda-debatten så kan du helt sikkert finde det stort set alle andre steder.

For det er snart valg og i dette valg tegner til at blive et spændende et af slagsen og fordi denne uges Debatten på DR2 handlede om netop pandaer og storpolitik springer jeg let og elegant henover det og vil derfor gøre opmærksom på et andet underholdende program man kan se i fjernsynet hvis man ikke har for travlt med alt muligt andet – Det hedder Statsministeres spørgetime, det er helt vildt godt, jeg har set det en gang før for lang laaaaang tid siden, så lang tid siden at selv Sofie Carsten-Nielsen ikke var med

Så i stedet for at gå efter Kineserne, dem er der jo ret besetl ikke så stor risiko for at støde ind i lokalt, de kinesere vi har herhjemme hænger så vidt jeg er orienteret mest ud på og omkring Højbro Plads og der kommer jeg alligevel ikke så tit.

I stedet byder jeg dig et retro indlæg – mest af alt fordi jeg er lidt træt i det i dag.

Folketingets spørgetime er så vidt jeg har forstået opfundet af Mogens Lykketoft i forsøget på at tilføre “Tinget” noget mere ”Ping-Pong” og få noget mere humor ind i debatten. Det var i al fald det indtryk jeg fik, da jeg i selve live-optakten, blev trukket igennem en meget malende forklaring på konceptet, af 3 mænd i jakkesæt, hvoraf den ene var Hans Engell og de to andre lige så inkompetente.

Anyways – Jeg har ikke spor mod Mogens som person, jeg kender ham ikke, da jeg var lille troede jeg det var ham der var inde i Bamse, det var det så ikke, han hed Søren, Lykketoft var ham der var inde i Poul Nyrup Rasmussen. Hvorom alting er, så har jeg aldrig rigtigt opfattet ham som værende, sådan i den sjove ende af skalaen, så det kom som en stor, men glædelig, overraskelse at han var ophavsmanden.

Endnu større blev overraskelsen da Mogens så tonede frem på skærmen, på sin formandsstol, WOW, det må jeg sige, jeg var absolut lamslået og hvis man tidligere opfattede Mogens Lykketoft som jævnt kedelig og en anelse mere stram end en gennemsnitlig akademiker ja så kan man da roligt holde fast i den opfattelse.

Det viste sig at Mogens har fået nyt job, noget med FN og stort set alle ønskede tillykke med jobbet – Vi kan håbe for alle parter at Mogens ikke ryger direkte i festudvalget på sin nye arbejdsplads. (Til Mogens’ forsvar skal jeg sige at han engang fik Uffe Elleman-Jensen til at grine jovialt på tv helt uden at der var stemmer i det… så han kan godt når han vil)

Nå! – Spørgetimen! Denne gang med Færøerne, Grønland og det der Antarktiske Fællesskab eller hvad det var. Der var i hvert fald en cool gut fra Færøerne, lidt frisk i det sådan på den pæne måde, han lignede faktisk en der lige så godt kunne have solgt CD’ere i Accord i 90’erne, han spurgte Helle Thorning, i forbindelse med noget krig, hvorfor den færøske stemme ikke blev hørt i udenrigspolitiske spørgsmål.

Det var fantastisk at se hvordan en inspirerende politiker som Thorning, med EU potentiale, fik forklaret hvor vigtig Rigsfællesskabet er for Danmark og hvor vigtigt det er med et samarbejde og at udvise en gensidig forståelse for kompleksiteten af det overordnede udenrigspolitiske spil hvor Danmark jo har tradition for at spille med musklerne – og her begyndte det så småt at emme lidt af Ping-Pong rundt omkring i salen. Hun understregede at der i Rigsfællesskabet var en gammel tradition for at den slags beslutninger blev truffet uden om Færøerne, Grønland eller hvem der nu måtte mene noget andet – Sådan har det altid været og det fungerer nu engang bedst sådan og desuden så er det noget der står i grundloven.

Ung gut fra Færøerne har til gengæld forberedt sig godt og refererer til en erklæring han har fundet (et papir som Per Stig Møller har skrevet under på i 2005 som han måske har glemt at aflevere) der giver Færøerne fuld ret til inklusion – Statsminister ligner en der er ramt af akut skarlagensfeber og ser ud til at være pænt træt af Per Stig Møller – Kameraet klipper til Per Stig Møller der ligner en der er pænt træt i almindelighed – Det er nok Erhardt Jacobsens gamle taburet han har fået.

Sejrssikker står færøsk triumfator og bader sig i politisk sejr mens han ser Statsminister, med EU potentiale, få dybe panderynker, det ser lidt spøjst ud af mange årsager som man ikke kan tale om. Det bliver et spørgsmål om kosmetiske indgreb og det er en personlig ting, det har ikke noget med politik at gøre, det er folks eget valg, det skal de selv have lov at bestemme – Det er ikke for at drage en parallel mellem antagelige kosmetiske indgreb og antagelige oprigtige panderynker – Just sayin’.

Nå! Men Statsminister er så presset at hun har taget sine briller på – Jeg var slet ikke klar over at hun bruger briller, det misklædte hende på ingen måde, det vil jeg sige, men det fik mig et kort sekund til at tænke på de eneste briller jeg har haft. De var af pap og havde et rødt venstre glas og et blåt højre glas af noget lækkert plast og når man tog dem på så alting helt vildt sjovt ud – det var 3D før det før det blev opfundet for alvor. De er nok blevet forbudt i en eller anden traktat for har ikke set dem siden og de briller man går med i dag er enten blå eller røde men alle sammen 1D.

Statsministeren går så vidt jeg ved, mest med røde briller, i hvert fald på TV. Så var der også en der hed Lars og en der hed Anders og de går begge rundt med blå briller på – Der var også en der hed Simon-Emil Amitzbøll han var lidt anderledes for han havde hornbriller fnis! (Skal lige understrege at jeg er lige så nede og cool med Simon-Emil som jeg er med Mogens og med Clemens faktisk.)

Puha! – Tilbage til Færøsk triumfator og presset statsminister der skal svare på et helt konkret spørgsmål: Anerkender statsministeren, Færøernes ret, til at blive hørt når vi skal i krig og det blev til et meget konkret svar: Er du sød at sætte dig ned og tie stille når de voksne leger politikere – Det blev naturligvis pakket ind i lidt lækkert retorisk well-ness samt helt glat og tilsyneladende bekymringsfri statsministerpande.

Statsminister returnerer herefter til neutral bleg farve mens det lader til at det nu er færingen der er blevet skalagensfeber-ramt – Jo jo de har stadig noget at lære om udenrigspolitik på Færøerne. Ung upcomming og i øvrigt yderst sympatisk færøsk politiker ved navn Sjúrdur fik en lektion i hvordan inklusion fungerer til fælles forståelse for hele rigsfællesskabet – Inklusion/Induktion whatever.

TV klipper nu til Antorini der ligner en der har SÅ meget lyst til at rejse sig spontant og råbe dacapo – Se her skal man rose produktionen bag Spørgetimen for fantastisk timing, det er med til at skabe den ping-pong der er lige i Mogens’ ånd.

Det hele går meget godt i tråd med ham der Jens Ringbeg som er en der er tosset med politik og ved alt om politik og optager alt politik i fjernsynet – han ER politik og han sagde lige så kækt inden spørgetimen gik i gang ”Efter de nordatlantiske kommer der noget spændende” – Så kære Sjúrdur, er du sød at komme op med nogle mere spændende spørgsmål end sådan nogle om krig og helst noget med tøj eller dagpenge for det er bare meget mere ping-pong’agtigt og du vil jo gerne tages alvorligt ikk Mulle!?

Der var plads til en masse andet fis og ballade i løbet af udseendelsen og bagefter var der både referat, efter-optakt (nedtakt?), kommentarer og interviews og alt sammen meget meget spændende. Jeg opfordrer alle til at gå ind på DR og se det – det er så fantastisk. Er du trist og har du sorg i sinde – ind og spørgetimen finde, som man siger på Borgen.

Jeg skal være ærlig at indrømme at, selvom Lykketoft ER sjovere end tidligere set, fungerede det ikke 100% – der er mange ting der ikke går op i en højere enhed hvis man skal ramme det absolutte ping-pong niveau. De 3 eksperter hvoraf den ene var Hans Engell var ellers ret begejstret på ping-pong-skalen men de ligner også i mistænkelig grad alle tre som typer der hører Richard Clayderman når de spiser.

Jeg havde forestillet mig noget i stil med Obama når han slowjammer – Jeg er sikker på at vi kunne nøjes med een tv kanal i Danmark og al snak om misbrug af licenspenge vil forstumme hvis vi hver aften kunne se Birthe Rønn og Lars Løkke Slowjamme en hurtig reform mellem vejrudsigterne og nyhederne.

Der er jo gudskelov stadig god plads til forbedring og det er jo et fantastisk princip.

En ud af seks stjerner og den tilfalder min nye helt Sjúrdur og produktionen bag showet for de spændende vinkler og rappe billedskift. Det var ikke jeres skyld at dette afsnit var det måske historisk ringeste afsnit i dansk tv politik.



About the author: rndm.me

Tester lige... bare fordi jeg kan! :)