Kære rndm.me
Jeg skriver til dig, fordi jeg har læst din klage, og brugt dagen i dag på at læse op på din sag, og jeg beklager, men kommer til at skære i din ydelse igen, desværre.
Det afgjort bestemt, for du har nu igen glemt et kryds i det dokument, du har sendt mig. Ej, det er hvad der sker, og selvom du nu gjorde, hvad du ku’, er jeg forpligtet til at sanktionere en gang mere. Så her, en dummebøde for ikke at
møde op, en mere fordi du er så doven. Det står jo lige på første side i kontanthjælps-jante-loven helt foroven.
Virksomhedspraktik, plattenslager-lager, det er godt med dig, men nok ikke godt nok til, at jeg så ikke er forpligtet til at sanktionere en gang mere.
Bare fordi du tropper op på jobpraktik, ikke hver dag tjekker alle relevante, interessante jobopslag, finder jeg desværre ikke, du står til rådighed. Problematisk systematisk grådighed, derfor, sanktionerer jeg dig en gang mere.
For det er jo mig, der er Lise Lotte. Det er ærlig talt helt banalt mit top godt betalte job at spotte en snyder, stoppe op, når man bryder kontanthjælpsloven. Det er ikke fordi, jeg siger du gør nu og her, måske hvem ved, i morgen?
Det er ikke lige fordi, det tyder, men synes bare, du lyder som sådan en, snyder. Jeg har set det så mange gange før, så hvorfor ikke også dig, hvis jeg må spørge? Jeg mener, hvorfor sku’ du vær’ en ener, godt nok skør og sær, du er.
Jeg kan bare ikke tolerere, når ordinære borgere tropper op bare tror, de kan lukrere på deres sære imaginære problemer. Jeg mener, de kommer forbi kun fordi, de ikke lige har flere penge, laver ingenting, sover længe og kommer så her, be’r om det og det og det. Kommer bare aldrig til at ske, slet slet ikke på min vagt. Det magiske teater, men sidste akt.
Det er forrykt, det er foragt. Du kan trygt betragte det som sidste gang, du klager over måden, jeg magt-administrerer
mine sager i min sagsbehandlings-privatsfære, for jeg gør, hvad der behager, lige hvad der ska’ til, lige hvad jeg vil, og derfor sanktionerer jeg dig en gang mere.
Med venlig hilsen
Lise Lotte
Sagsbehandler